Om JUHL Legal & IP

Solid juridisk kompetence og kommerciel fokus

Om Annette Juhl

Baggrund:


Annette Juhl har opbygget JUHL Legal & IP, bl.a. på sine erfaringer som General Legal Counsel hos det børsnoterede aktieselskab, Tivoli A/S i København. Her har hun 9 års erfaring som sparringspartner og rådgiver for direktionen, den øvrige ledelsesgruppe og for organisationen generelt. Hun har også haft hvervet som Underdirektør med ansvar for Tivoli A/S's Indkøbsafdeling og for Erhvervsudlejningsafdelingen. 


De kommercielle evner er blevet bevist og forfinet, og her er det også blevet tydeligt for Annette Juhl, at der i de fleste af erhvervslivets forhold, er meget at vinde, når en kommerciel jurist inddrages i forhandlinger, beslutninger, forretningsudvikling og konfliktmægling. Og gerne en jurist, der kender virksomheden indgående. Denne erfaring er virksomheden JUHL Legal & IP opbygget omkring. 


"Drømmen er at give virksomheder, der i dag ikke har en in-house legal funktion, mulighed for at få en eksternt tilknyttet "in-house legal counsel" i det omfang, virksomheden har behov herfor; En jurist der kender og forstår virksomhedens kommercielle interesser og behov, og som formår at løse juridiske opgaver i tråd hermed. Dét skaber værdi! Og det vil jeg gerne bidrage til!" - citat Annette Juhl


I 2012 udarbejdede Annette Juhl den IP Strategi, som Tivoli A/S bygger dele af sin forretning på i dag. En strategi der bl.a. tager stilling til omfanget af egne rettigheder, der afgør, hvilke samarbejder, der sigtes efter, videreudvikles eller afvikles, og hvordan virksomheden agerer i relation til såvel egen IP-portefølje som andres rettigheder. Strategien er kendt og indarbejdet på tværs af virksomheden og fungerer som et dagligt styreredskab for mange af de kommercielle funktioner. 


Annette Juhl har holdt foredrag og oplæg om IP-rettigheder og licensaftaler generelt og har bistået andre virksomheder i igangsættelsen af arbejdet omkring udnyttelse af deres IP-rettigheder.


"Det er min erfaring, at der hos mange virksomheder med stærke eller kendte brands,

ligger et økonomisk potentiale, som godt kunne udnyttes bedre - det handler om at

sætte kvalificeret fokus på emnet og komme igang!" - citat Annette Juhl


I 2019 blev Annette Juhl - efter indstilling fra DI - udpeget som sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten, der er den centrale danske retsinstans til behandling af retssager inden for bl.a. varemærkeret, designret, ophavsret, markedsføringsret og forretningshemmeligheder behandles. Sagkyndige dommere udpeges på baggrund af særlig erfaring og indsigt i de retsområder, de respektive sager drejer sig om. Annette Juhl har bestridt dette erhverv fra 2019-april 2021. 


Annette Juhls ekspertise inden for immaterialretten stammer tilbage fra en tidlig karriere i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor Annette Juhl løste sager om registrering af varemærke- og designrettigheder samt håndterede konkliktsager mellem rettighedshavere.


Annette Juhl har siden 2019 siddet i Copenhagen Light Festivals bestyrelse.


Annette Juhl er oprindeligt uddannet Cand.merc.jur. (årgang 2000) fra Copenhagen Business School.


Værdigrundlag:


Hos JUHL Legal & IP tillægges et godt samarbejde, gensidig tillid samt ordentlighed afgørende betydning. Det tillægges stor vægt at skabe gode relationer til klienterne, og løsningen af hver opgave gennemføres med henblik på også at skabe langsigtet værdi for klienten, og dermed også bidrage til muligheden for en langsigtet positiv relation mellem JUHL Legal & IP og klienten.


Målet hos JUHL Legal & IP er at skabe en service, der skaber mere værdi hos klienten end blot ved løsningen af den enkelte opgave. Dette fordrer indsigt i den enkelte klients forretning, KPIer, værdier og pain points, hvorfor JUHL Legal & IP ved indledningen af et nyt samarbejde vil opsøge denne information hos klienten og via tilgængelige kanaler.